Gæsteindlæg af Silje Storgaard – Facebook annoncerings konsulent
Hvilken form for online markedsføring skal du fokusere på? Facebook annoncering eller SEO – søgemaskineoptimering?
Der er mange muligheder for markedsføring af din forretning online og her i indlægget, skal vi se på om, du skal starte med SEO eller Facebook annoncer.
FORSKELLEN PÅ SEO OG FACEBOOK ANNONCER
SEO-nørderne siger, at du skal fokusere på søgemaskineoptimering og måske også Google Ads og Facebook-specialisterne siger, at du skal investere i annoncer.
Men, hvad er det ene og er det bedre fremfor det andet? Og ikke mindst hvad skal du fokusere på og vælge i din virksomhed?
Faktisk er begge markedsføring discipliner to forskellige indsatser, der ikke rigtig kan stå alene.
Den største forskel mellem de to er, at SEO er mere en langtidssigtet strategi, hvor der typisk går mindst 3-6 måneder inden du ser resultater i form af bedre rangering i Google eller flere henvendelser via din hjemmeside pga. din forbedrede placering.
Mens Facebook annoncer både kan bruges til opbygning af dit brand, men også til at sælge direkte ud til et bredt publikum.
Med SEO kan du forbedre din blog eller indholdet generelt på din hjemmeside, hvorigennem potentielle kunder langsomt lærer dig og dit brand at kende løbende.
Hvorimod med Facebook kan du annoncere ud til din målgruppe med det indhold, du allerede har skabt på din hjemmeside eller mod specifikke landingssider, du har opbygget med dit produkt.
Begge dele er vigtige i din online markedsføringsstrategi .. at få opbygget et kontinuerligt brand kendskab, men også push marketing med annoncering ud til dem, der ellers ikke ville have fundet frem til dig.
Både SEO og Facebook annoncer fremmer din online synlighed og er værktøjer, der passer rigtig godt sammen i en strategi. En god markedsføringsstrategi indeholder nemlig mere end blot én kanal.
SEO – KERNEN TIL TRAFIK TIL DIN HJEMMESIDE
Er der et element, der er vigtigt i din online strategi og få succes online, så er det at få trafik til din hjemmeside og netop her kommer SEO naturligt ind i billedet.
Ikke nok med at du skal sørge for at din hjemmeside har lækkert og brugbart indhold, så skal indholdet også søgemaskineoptimeres for, at du sikrer at flere finder frem til dig og dit indhold fra Google.
Det er altså, det vi kalder for besøgende på din hjemmeside, der læser dit indhold og kunne være potentielle kunder i din forretning.
LAD MIG KOMME MED ET KONKRET EKSEMPEL:
En bruger søger på Google efter ‘Hjælp til online markedsføring’ og det første resultat, der dukker op i søgeresultaterne er et blogindlæg, du har et skrevet for et par måneder tilbage.
Brugeren klikker sig hermed ind på dit indlæg og klikker videre til andre indlæg, som du har skrevet, der også interesserer ham/hende.
Herefter bliver personen mere nysgerrig og klikker sig ind på én af dine ydelser, du har lavet den fedeste landingsside til.
Brugeren er via dine blogindlæg og indhold blevet overbevist om, at du er den rette til at hjælpe ham/hende med sit problem og vælger at udfylde kontaktformularen på din landingsside.
Den besøgende på dine hjemmeside, der kom fra Google er nu netop blevet til det vi i fagsprog kalder for et lead og kan være en ny potentiel kunde i din forretning.
Som du måske fornemmer efter mit eksempel, så er beslutningsprocessen altså ikke helt ligetil, det kræver oftest lidt research og læsning fra brugerens side inden personen handler og udfører et køb.
Men, det hænder også (ret ofte) at brugeren ikke udfylder din kontaktformular og forlader din hjemmeside igen. Men, er de så tabt for evigt tænker du måske?
Det geniale her er, at du har mulighed for at ramme den besøgende igen med et nyt budskab med Facebook annoncering. Det vi kalder for retargeting.
Måske har du nok oplevet det selv, at du har besøgt en webshop eller anden hjemmeside, og straks når du logger på Facebook, så er der en annonce fra den hjemmeside du lige har besøgt eller endda som du har besøgt for flere dage siden.
Det er det som Facebook er enormt effektivt til! At ramme dine besøgende igen og igen med nye budskaber og indhold, der forsøger at overtale din potentielle kunde til igen at klikke sig ind på din hjemmeside og kontakte dig – for til sidst at købe dit produkt.
På den måde kan du både bruge pull og push markedsføring i din strategi, da du ikke ved hvornår i processen at brugeren er overtalt nok til at være klar til at investere i din service eller købe dit produkt.
Din opgave er altså både at skabe brugbart og interessant indhold på din hjemmeside som er søgemaskineoptimeret, men også at ramme de potentielle kunder igen på andre kanaler, hvor specielt annoncering er effektivt til den del.
Jeg håber, at du nu blev mere klar over forskellen på SEO og Facebook annoncering og betydningen af vigtigheden af dem begge på hver deres måde.
Har du god tid og tålmodighed og skal ikke sælge noget nu og her, så er det en god idé at fokusere på din SEO-indsats, men er dit mål i stedet at opbygge din mailliste eller skubbe indhold direkte ud til din målgruppe og sælge noget nu og her – så er det en bedre idé, at du kigger på at få opsat Facebook annoncer.
(obs startet du fra nul, så vil jeg altid anbefale dig få skabt noget indhold først, få opbygget et publikum, som er alfa omega i enhver online strategi og inden at folk har lyst til at købe af dig)
Så svaret på spørgsmålet i starten af indlægget om, hvad du skal vælge i din forretning afhænger bl.a. af, hvor du er i din virksomhed og med din online strategi lige nu.
Har du lyst til at vide mere om hvad Facebook annoncering kan gøre for din forretning?