HVAD ER ON PAGE SEO?
On page SEO er den del af din SEO (søgemaskineoptimering eller Search Engine Optimization på engelsk) som har med alt det at gøre du kan foretage dig på din hjemmeside. Heraf også navnet Onpage SEO, eller også kaldt Onside SEO. Det du kan optimere på din egen hjemmeside, som blandt andet tekster, billeder, grafik, title tags, meta description. interne links, h tags, hjemmesidens hastighed, breadcrumbs og ikke mindst brugervenlighed og mobilvenlighed.
Det kan godt virke uoverskueligt at skulle igang med on page seo, for der findes ikke en facitliste som man blot kan følge, og dermed være garanteret at ryge til toppen i søgeresultaterne. Men man ved at der findes over 200 seo faktorer som man som hjemmesideejer kan optimere på, for at øge sine chancer for at få en bedre placering.
I gamle dage handlede on page seo, ikke så meget om seo faktorer og relevans, men i større grad om bare at indsætte sit keyword 800 gange, og så var du sikret en plads i toppen. Men sådan er det IKKE idag.
I dag handler det mere, og mere om brugervenlighed, relevans og ikke mindst DIN autoritet.
TITLE TAGS OG META BESKRIVELSER
Title tag er den øverste linje i googles søgeresultater, som fortæller om indholdet på et givent søgeresultat. Vi kan godt kalde den overskriften. En title tag skal du definere så det giver mening for dit indhold, og så det er relevant. Det vil være en god ide at anvende dit søgeord så tidligt i titlen som muligt.
Længden på din title tag varierer alt efter enhed, om det er desktop eller mobil. Google leger ofte med denne, så det er svært at sige en præcis længde du skal overholde, men det er altid en god ide at få dit budskab til at passe indenfor title længden, sådan at den ikke bliver uhensigtsmæssigt afkortet.
Din Meta beskrivelse (meta description på engelsk) skal du også tilpasse, så den er lækker, og ikke mindst teaser brugeren til at klikke. Det skal igen indeholde dit søgeord, være relevant, og passe til dit indhold, ellers vil du bare opleve for høj en bouncerate.
Det samme med længden gælder når vi snakker om meta description, jeg bruger selv et lækkert værktøj til at tilpasse mine title tags og meta beskrivelser. Værktøjet hedder CTR Tool, og er en del af storybase.
HEADER TAGS
Dine header tags er dine overskrifter og underoverskrifter.
Disse skal du altid definere som henholdsvis, H1, H2, H3, H4 osv. Hvis man kigger i koden, ser den sådan ud:
I dine headertags skal du anvende relevante søgeord. Ikke ment som at de skal keywordstuffes, men at de skal være relevante og sigende iforhold til indholdet i teksten under dine overskrifter.
Google anvender nemlig i højgrad dine h-tags som de kaldes, til at forstå hvad indholdet på din side handler om.
Så brug gerne din søgeordsanalyse, til at udarbejde din header struktur.
URL ADRESSE OG STRUKTUR
URL adressen er det du skriver i adressefeltet i browseren.
Her skal du tænker over at denne også skal optimeres.
Hvordan optimerer man så en url adresse?
Sørg for at den ikke er for lang, men i stedet kort og præcis, og gerne med dit søgeord.
Er emnet for din artikel eller side fx. “Sådan opnår du et vægttab på 10 kg på 5 uger” Kan en optimeret URL se sådan her ud: dinside.dk/vaegttab/ dette er måske meget bredt defineret, og måske du allerede har en side omkring vægttab generelt. Så i denne situation, ville jeg nok vælge at lave en URL der ser sådan her ud: dinside.dk/vaegttab-5-uger/
Kort og præcis, og fortæller hvad både google, og brugeren kan forvente at artiklen handler om.
Eksempel på URL
En dårlig URL kan se sådan her ud: dinside.dk/saadan-opnaar-du-et-vaegttab-paa-10-kg-paa-5-uger/
En god URL kan se sådan her ud: dinside.dk/vaegttab-5-uger/
En anden ting du skal have i tankerne er din URL struktur. Du skal gerne have en opbygning der giver mening, og som har så kort mulig afstand fra forsiden. Sådan at det heller ike er besværligt at navigere til siden.
Des tættere på forsiden den er des større værdi siges det at undersiden har.
Eksempel på url struktur
En dårlig struktur kan se sådan her ud: dinside.dk/vaegttab/motion/loeb/traeningsprogram/vaegttab-5-uger/
En god struktur kan se sådan her ud: dinside.dk/vaegttab/vaegttab-5-uger/
BRØDKRUMMER (BREADCRUMBS)
Brødkrummer som de kaldes på dansk, er den del som oftes ses i toppen af siden, når du begynder at navigere rundt på den, og især ses den ved artikler.
Breadcrumbs gør det lettere for brugeren at kunne navigere frem og tilbage, og til at hjælpe med at holde overblikket over hvor man er på din side.
Brødkrummer kan se sådan her ud: Hjem->Vægttab->Vægttab på 5 uger
NAVIGATION
Navigationen på siden er både for Google, men også for brugeren.
Først og fremmest hjælper det Google botten med at hoppe rundt på din side.
Og ikke mindst hjælper det brugeren til at kunne navigere rundt mellem dit indhold.
Når man taler om at optimere på navigationen, skal vi her have brugervenlighed in mente.
Al indhold, eller i hvertfalde dine landingssider skal kunne tilgås fra din navigation.
Det er vigtigt at have styr på denne del. Så sæt dig ned og dan dig et overblik over din hjemmesides områder, kategorier osv. og del det så op så det giver mening for brugeren.
BRUGEROPLEVELSE (UX)
Brugeroplevelsen er en virkelig vigtig faktor. Også kaldet UX (user Experience).
Denne del går ud på at du jo er interesseret i at gøre det så let og overskueligt for brugeren at danne sig et overblik på din side.
Din opbygning er væsentligt, især for overskuelighedens skyld. Det kan blandt andet indebære at du formaterer og opdeler din tekst, så den er let læseligt, brug gerne markeringer og bullet points. Du kan bruge grafik, billeder og andet for at illustrere ting.
Og så skal du hjælpe brugeren hvis du fx. omtaler et emne, som måske ikke alle kender til. Så kan du med fordel linke internt på din egen hjemmeside, til en side, eller artikel som forklarer og uddyber begrebet.
UX optimering er et af de meget vigtige punkter, som du virkelig skal tænke over når du udgiver indhold.
INTENTION
Når du skal igang med at optimere din on page seo, er intentionen noget du skal huske at have med i dine overvejelser når du udvælger dine søgeord.
Du har måske fundet et søgeord, du tænker er kanongod, og har mange søgninger og hele molevitten.
Mén hvad er søgeintentionen for størstedelen af brugerne som anvender søgetermen?
Er den købsbaseret, informationsbaseret, eller hvad er den overhovedet?
Hvis du leverer information om en given ting, og påtænker at lave en informationsartikel, er det måske dumt hvis de 10 første resultater i SERP’en alle sammen er købsbaserede resultater.
Så vil dit indhold ikke være relevant, og selv hvis du fik den op på side 1, ville brugeren hoppe videre til en anden side, hvis de er på udkig efter et produkt.
SØGEORD
De søgeord som du prøver at målrette dit indhold imod skal du have defineret og fundet frem til inden du skyder igang.
Dine søgeord skal du bruge i dit indhold, dine overskrifter, din URL, din title tag, dine meta beskrivelse, og ikke at forglemme dine billeder. Jo før du kan servere dine søgeord i din indledende tekst jo bedre.
Ikke at det er et krav, men jo før kan google definere hvad indholdet på siden omhandler.
Du skal aldrig skrive indhold og keywordstuffe, altså indsætte søgeordet så mange gange som muligt. Du skal ALTID holde det relevant, og læsevenligt. I gamle dage optimerede man kun mod søgemaskinen, men idag optimerer man først og fremmest til brugeren. I sidste ende gælder det altså om at holde din bruger så lang tid på siden som muligt.
UDGÅENDE LINKS (KILDELINKS)
Når du skaber dit indhold er udgående links en rigtig god idé at have med. Det er en god ting at linke til sider, hvor du har lånt information fra. Eller hvis du omtaler et emne, hvor du kan linke til en troværdig kilde indenfor emnet, er det endnu bedre. Så kan brugeren, men også Google lade os kalde det faktatjekke.
INTERN LINKBUILDING
Intern linkbuilding er også en af de vigtige seo faktorer når vi snakker om on site seo.
Intern linkbuilding går i bund og grund ud på at du bakker dig selv, eller din side op, ved at linke til dem internt.
Skal man så bare linke tilfældig rundt?
Nej det skal du naturligvis ikke. Som jeg nævnte tidligere, skal du linke når det er relevant, eller hvis du omtaler et emne, produkt, ydelse eller lignende.
Skriver du derfor om “vægttab på 5 uger”, og kommer ind på noget omkring lad os sige, “interval træning” så kan og bør du linke til den artikel på din side, hvor du netop skriver om emnet “interval træning”.
Intern linkbuilding, og interne links kan løfte din side meget. Men kan også give brugeren en meget bedre brugeroplevelse, og så ikke at forglemme at google elsker det og bruger det også til at crawle din side efter.
BILLEDOPTIMERING OG ALT TEKST
Billedoptimering er ofte en af de oversete seo faktorer.
Google og de andre søgemaskiner elsker optimerede billeder. Selvom Google er blevet hammer skarp til at definere indholdet på billeder, kan vi altså hjælpe endnu mere ved at definere billedet title og alt tekst.
Det resulterer i sidste ende med at du vil kunne risikere at få flere besøgende fra Google billedsøgninger.
Når du smider et billede på din side, skal du naturligvis også have optimeret den størrelsesmæssigt. Det går ikke at uploade et billede på 3mb på 6000pixels i bredden. Få billedet beskåret, og komprimeret så den ikke fylder for meget.
Det tager nemlig lang tid for både brugeren, men også Google at hente en hjemmeside hvis der er alt for mange tunge elementer på siden.
Navngiv dit billede så det giver mening. Er billedet et motiv af en sort kat? Så navngiv billedet sålede:
sort-kat.jpg
Alt teksten til billedet kan ligeledes være ” sort kat” eller “kat spiser kattemad”
HJEMMESIDE HASTIGHED
Tiden det tager for Google og brugeren er afgørende for om du har success med din hjemmeside.
Hjemmesidens hastighed er faktisk en officiel ranking faktor ifølge Google.
Og du ved også godt selv, at når du sidder og leder efter noget på Google eller i søgemaskinerne, hvis resultatet du har klikket på ikke er hentet eller loadet efter meget få sekunder, så gidet du sku ikke spilde din tid på det.
For du kan sagten få svar eller de informationer du søger på et andet site.
Din overall hastighed kan optimeres på rigtig mange punkter, heriblandt billeder som vi talte om i forrige afsnit. De skal komprimeres og optimeres så de fylder så lidt som muligt.
Du skal skaffe dig af med alt unødvendig kode, og scripts. Komprimer dine billeder, CSS filer, javascript filer, og så skal du have dig en god serverudbyder. Hvis udgangspunktet ikke er i orden, får du altså aldrig en hurtig hjemmeside.
Din hjemmeside kan med fordel caches både lokal, i browser og på serveren. Dette bruger jeg selv bla. wp-rocket til nogle af tingene. Når vi snakker om hvordan du kan optimere din hjemmesides hastighed, er der mange punkter som kan bringes op. Et godt værktøj til at tjekke din pagespeed med er Googles eget værktøj “Pagespeed Insights”
Et andet godt værktøj til at måle din hjemmesides hastighed med et GT metrix
MOBILVENLIGHED
I dagens danmark (og verden) har vi efterhånden langt mere mobiltrafik på hjemmesiderne end desktop trafik.
Det er blandt andet også derfor Google har skiftet til “mobile first”. Det betyder at Google crawler din hjemmeside med sin mobile bot. Det vil sige at du i sidste ende bliver vurderet ud fra mobilvenligheden.
Mange gør den fejl stadig at de kun optimerer desktopversionen, og glemmer at have fokus på mobilversionen af hjemmesiden.
Så din hjemmeside skal altså være optimeret og tilpasset sådan at den giver mobilbrugeren en lækker oplevelse.
Mobilvenlighed er derfor en rigtig vigtig onpage seo punkt.
RICH SNIPPETS - SCHEMA MARKUP
Rich snippets er begrebet der bruges om de her specielle uddrag som google laver på SERP.
Du kan være heldig at Google viser struktureret data fra din side, som fx. stjerne vurdering/anmeldelse af artikler, eller produkter.
Eller måske har du opskrifter på din side, så derfor kan du være heldig at få medtaget billeder, og lidt rå info omkring din opskrift.
Det kan også være at du har en FAQ sektion, eller blot besvarer nogle spørgsmål.
Disse rich snippets kræver at du anvender Schema markup på disse elementer.
Du kan blandt andet anvende:
- How to markup
- FAQ markup
- Review markup
- Software markup
- Recipe markup
- Product type markup
Og mange flere. Du kan se alle markup typer her
Og læs meget mere om struktureret data her
INDHOLDSOPTIMERING
Dit skal optimeres, og som du nok har læst dig frem til, hvis du har læst de andre punkter, så er der en del ting du kan optimere på.
Først har vi længden på dit indhold.
Se hvilken længde de andre som allerede ligger på side 1 har af længde på deres indhold. Tag så et gennemsnit af indholdslængden, og se om du kan lave indhold der har denne længde. Husk på at det altid skal være relevant, og bliver det bare noget langtrukken sludder, så fokuser ikke på længden, men kvalitet.
Anvend grafik og medie i dit indhold. Det er en hammer god metode til at holde din bruger længere tid på siden, og ikke mindst give merværdi. Det kan være et screenshot af noget du snakker om, et produkt du nævner, eller indsæt en video der passer til emnet.
Opstilling og formatering af dit indhold er også væsentligt. Anvend tabeller, punktopstilling, og fremhæv tekst med fed, så kan brugeren hurtig finde frem til det de leder efter.
ROUND UP - DE 5 VIGTIGSTE ON PAGE SEO FAKTORER
Skal du igang her og nu med at optimere din hjemmeside og dens onsite seo så Google elsker den.
Så kan vi anbefale at starte ud med disse 5 vigtige on page seo faktorer:
- Mobiloptimering: Optimer din hjemmeside først og fremmest mod mobilbrugere.
- Hastighed: Din hjemmeside skal loade hurtig, så start med at kigge på hvor din hjemmeside er hostet.
- Søgeord og Relevans: Dine søgeord må gerne komme i starten af din URL, din title, din overskrift og naturligvis i dit indhold.
- Intern linking: Lav og skab interne links i mellem dit indhold
- Længde på indhold: Find den rigtige længde og lav dybdegående og relevant indhold
Disse er blot 5 ting som kan være med til at forbedre din onpage seo drastisk.
Der er ekstremt mange faktorer som spiller ind når vi arbejder med on page seo, blandt andet også off page SEO, men det er en hel artikel bare for sig selv.