Videre til indhold
apolloweb logo
  • Forside
  • SEO konsulent
    • SEO konsulent
    • Lokal SEO
      • Lokal SEO
      • SEO Esbjerg
      • SEO Holstebro
      • SEO Ringkøbing
      • SEO Struer
      • SEO Thisted
      • SEO Aalborg
  • WordPress Hjemmeside
    • WordPress Hjemmeside
    • Hjemmeside Pris
    • WordPress Support
  • Viden
    • Guider & tips om Online Synlighed
    • Community
  • Referencer
  • Om Apollo Web
  • Kontakt
Menu
  • Forside
  • SEO konsulent
    • SEO konsulent
    • Lokal SEO
      • Lokal SEO
      • SEO Esbjerg
      • SEO Holstebro
      • SEO Ringkøbing
      • SEO Struer
      • SEO Thisted
      • SEO Aalborg
  • WordPress Hjemmeside
    • WordPress Hjemmeside
    • Hjemmeside Pris
    • WordPress Support
  • Viden
    • Guider & tips om Online Synlighed
    • Community
  • Referencer
  • Om Apollo Web
  • Kontakt
RING NU!

Hvad er SEO? : Seo for begyndere

Start » Online Markedsføring » Hvad er SEO? : Seo for begyndere

  • 1 august, 2020
  • 08:46
  • Online Markedsføring

SEO også kaldt for Søgemaskineoptimering, eller på engelsk : Search Engine Optimization.

SEO er en optimeringsprocess, med mange knapper du kan trykke og dreje på, for at få Google til at tage dit indhold, altså din hjemmeside i betragtning til en placering, eller endnu bedre – en stærkere placering end dine konkurrenter.
De punkter man går ind og forbedrer og optimerer på, er alle sammen med til at signalere til Google at du laver seriøst og relevant indhold.

SEO OPTIMERING TJEKLISTE FOR BEGYNDERE

SEO optimering er ikke for begyndere, men er du begynder er der mange ting du sagtens kan forbedre og optimere på.
Man skal jo starte et sted! Vi plejer at sige; “ Hvis du åbner en butik ude midt i en skov, skal kunderne også kunne finde frem til dig? Du er nødt til at at sætte skilte ved vejen som viser dine kommende besøgende retningen” og med denne guide, får du hjælp til hvordan du begynder at lave disse “skilte” og får dem sat op ved vejen, så Google ser dem.

Vi ønsker at hjælpe alle igang, og har derfor lavet denne guide med søgemaskineoptimering for begyndere

Følgende kapitler, er med til at udruste dig med vigtig viden, og indsigt i hvilke områder der er vigtige at berøre når du skal igang med din SEO (Søgemaskineoptimering) af din hjemmeside.

Der findes desværre intet endeligt facit for hvad DU præcist skal gøre for at opnå #1 placering i Google, dette er individuelt, og afhænger meget af konkurrencen på netop dit produkt.

Men alle disse punkter er allesammen med til at påvirke nogle af de over 200 ranking faktorer Google kigger på.

hvad er seo
Søgemaskinen Google

SEO & GOOGLE

Det er dog op til Google selv at vurdere om dit indhold er mere relevant, end de andres(konkurrenter) indhold, som allerede ligger i Googles indeks. Her er der rigtig mange faktorer som spiller ind ( over 200 som tidligere nævnt ).

I de næste kapitler introducerer vi dig for hvordan du forbedrer din hjemmesides muligheder for en plads i Google Søgeresultater ( SERP ).

Disclaimer: pas på med SEO artikler på nettet som er af ældre dato, er artiklen mere end 1 år gammel, og ikke blevet opdateret, kan rådene være misvisende. Mange guides nævner blandt andet at du skal “smadre din side” og gentage dine søgeord så mange gange som muligt, for en bedre chance for at blive indekseret på disse søgeord.

Dette er IKKE situationen…mere. Det var det engang, men Google ændrer hele tiden sine algoritmer, og retningslinjer.

Du kan læse Googles Officielle Search Quality Evaluator Guidelines her

VEDVARENDE SEO ER NØGLEORDET

Som nævnt, så ændrer og optimerer Google hele tiden på hvordan den læser og vurderer din sides indhold mest korrekt. Og nogle gange kan det være en fordel for dig, men det kan såmænd også være dig en ulempe.  Hvis ikke du hele tiden monitorerer dine sider, og søgeord.

For det som virker for dig nu, virker måske ikke for dig i næste uge, hav derfor hele tiden fingeren på pulsen.

Google kan også godt lide at der sker ændringer, tilpasninger og forbedringer på din side.
Vær derfor ikke bange for at gå ind og ændre i dine gamle ar , og ret dem til så oplysningerne deri svarer til hvad der er aktuelt idag.

Det er vigtigt du ikke bare sætter igang, og ændrer 100 ting på én gang.
Sidens placering vil da nok helt sikkert ændre sig, men som nævnt tidligere er det individuelt hvad der virker for hver enkelt hjemmeside. Så det er vigtigt du prøver dig lige så stille frem, med få ændringer ad gangen, noterer ændringerne, monitorerer ( effektmåling ) og, lade siden stå indtil Google har bearbejdet den, og nu kigger på så på om de ændringer du har foretaget dig, påvirkede din side positivt, neutralt, eller negativt.

accuranker 1024x312 1
Screenshot fra Accuranker

Her er vi selv glade for Værktøjet Accuranker, som lader dig tilføje noter, og du kan endda tilknytte en note til et søgeord. Så kan du på din tidslinje se hvornår du har foretaget ændringer, og herefter følge udviklingen.Når det endelig lykkedes dig at udføre noget som påvirker din placering positivt, så husk at notere dig det, men også det negative.

Hvis ikke man vedvarende arbejder med SEO på sin side, vil man lige så stille risikere at miste sin opnåede placering, for dine konkurrenter arbejder som en fast del af deres budget og strategi med vedvarende søgeordsoptimering, fordi de ved at det virker, og ved det er nødvendigt.

duck duck go
Et eksempel på en anden søgemaskine

De forskellige søgemaskiner:
Google
Bing
Yahoo
DuckDuckGo
Youtube
Yandex – russisk søgemaskine
Baidu – kinesisk søgemaskine
Naver – koreansk søgemaskine

Man skal aldrig udelukke en søgemaskine, bare fordi, ja Google er de største og mest brugte.
Nogle målgrupper bruger blandt andet BING. Ja man tror det ikke vel?
Men et eksempel kunne være som følgende;

Din mormor køber en ny computer, som standard kommer sådan en med windows installeret og Edge browseren, som selvfølgelig er indstillet til at benytte BING som standard, fordi ja EDGE er et produkt fra Microsoft.. Her ville mange bruge Edge browseren til at hente Chrome browseren, og lukke Edge, og aldrig mere bruge den igen.
Men Mormor Olga, kan ikke finde ud af så teknisk en ting som at installere en ny browser.
Så hun bruger det computeren er født med, og ændrer det aldrig, for det kan hun ikke finde ud af.
Hvis Mormor Olga var din målgruppe, ville det helt sikkert give mening at bruge tid på at optimere til Bing også, det kunne være du arbejdede med computer support, eller reparation.
Google sidder cirka på 97% af alle søgninger i Danmark, hvor Bing render afsted med cirka 1% af alle danske søgninger. Dette er blandt andet også derfor at ret få koncentrerer sig om andre søgemaskiner.

Her er det en god ide at have en med ekspertviden i SEO, således at man får optimeret de rigtige steder, altså på de punkter som vi ved at søgemaskinerne er kritiske og sorterer hårdt på.
Alt i alt går det ud på at følge deres retningslinjer, og i sidste ende servere præcist og ønsket relevant information. Des mere “spot on” du kan ramme brugernes søgeintention des bedre. Det vil sige, brugerne kan godt bruge et givent søgeord, men mene noget helt andet.
Der er 4 forskellige kategorier man inddeler search intent( søgeintention / søge hensigt ) under:
1 Informational intent ( Information )
2 Navigational intent ( Navigation )
3 Commercial investigation ( Købs Undersøgelse )
4 Transactional intent ( Transaktionel )
Du kan læse mere om Search Intent i næste kapitel

søgeintentioner
Overdrevent visualisering af Search intent 🙂

SØGEINTENTIONER ( SEARCH INTENT ) - HVAD ER SEARCH INTENT?

Her er en aktiv del af Googles algoritme Rankbrain.
Her kunne vi skrive en lang fin beskrivelse, som ingen ville forstå, sikkert heller ikke os selv.
Men i hovedtræk er Rankbrain en intelligent maskine, som hele tiden lærer af brugernes adfærd, og i sidste ende viser dig det som du tror du søger efter.
Forstået på den måde, at du måske indtaster en sætning eller søgeord, men det du indtaster, er måske i virkeligheden ikke et præcist søgeord på det du leder efter.
fx. du søger skriver: “billig sommerhus”, du søger nok her IKKE efter at købe en billig sommerhus, men du leder efter et billigt sommerhus at leje. Her regner Goggle sig frem til typiske søgeintentioner, og viser dig i stedet for salgsannoncer, altså her sommerhuse som udlejes.

Som tidligere beskrevet inddeler man brugernes søgetermer i 4 kategorier:

Den første er informational intent ( informations søgninger )
Disse brugere leder efter information. Info omkring madlavning, hvordan vejret bliver imorgen, hvad hedder præsidentens datter, osv.

Så har vi navigational intent ( navigations søgninger )
Brugeren ved typisk allerede hvilken hjemmeside de leder efter.
Dette kan være direkte søgninger som Google, facebook, krak direkte i Googles søgefelt.

Som nummer 3 har vi commercial intent ( købs undersøgelse )
Her er brugerne typisk igang med at undersøge hvilket produkt de skal købe, de ved at de i fremtiden har brug for, eller ønsker sig produktet.
Det kan være søgninger som, “hvilken hårtørrer er bedst”, “babyalarm anmeldelser”.

Den sidste er transactional intent ( Transaktionel / Købsfasen )
Disse brugere er varme, og klar til at bruge deres penge.
De bruger ofte søgeord som disse, “hoppeborg hurtig levering”, “køb fjernsyn”, “ Samsung Modelnummer 50” “, “macbook pro afbetaling”, meget specifikke, søgninger, kunden er næsten helt afklaret med hvilken produkt han ønsker, og ønsker den nu.

seo værktøj ahrefs
Med et SEO værktøj, kan du holde øje med rigtig mange ting om dig selv og dine konkurrenter.

KONKURRENTANALYSEN

Hold dine venner tætte, men dine fjender tættere!!.
Så sandt som det er sagt. Mange har nok lyst til at holde sine konkurrenter, eller som mange andre kalder dem Kollegaer eller konkollegaer på afstand.
Men det er det dummeste du kan gøre.
Du skal holde øje med dem, og holde øje med hvad de gør.
Det betyder dog ikke at alt de gør, er rigtigt.
Men det er vigtigt at du finder ud af hvem dine konkurrenter er, og være lige så gode, og helst bedre end dem.

Læs også artikel: Når kunden(tror han) kender sine søgeord

Du skal finde ud af hvilke søgeord de bruger, eller rangerer på, hvor de har links fra, og hvilke andre platforme de er synlige på, her kan du med fordel også læse mere om Multichannel Marketing
Dine konkurrenter er nødvendigvis ikke dem du tror det er.
Dine konkurrenter er de sider som dukker op på søgeord som passer til dine produkter eller ydelser.
Start med at søge på de søgeord som du mener er relevante for dig og dine konkurrenter.
Se nu hvordan dine konkurrenter, og du selv er placeret.
Husk at søge i en privat browservindue / inkognito / eller denne: kproxy.com, for ikke at få søgeresultater som er tilpasset dig og dine tidligere søgninger.
Begynd nu at analysere dine konkurrenter:
Hvordan ser deres title ud?
Hvad har de sat i URL adressen?
Har de anmeldelser?
Gør de brug af video indhold?
Hvor gammel er deres domæne?
Brug et værktøj til at hjælpe dig med at finde søgeord

Mål med et værktøj om, og hvor de får links fra, har de optimeret deres Onpage SEO, har de interne links til denne side.
Der findes mange værktøjer til disse analyser, og det er svært at nævne blot et værktøj der kan, og måler det hele, her er det ofte nødvendigt med flere værktøjer.
Der eksisterer også mange gratis værktøjer, som man sagtens kan bruge og benytte sig af, men de er tit begrænsede. Men igen ønsker man at tjene penge med sin hjemmeside vil det også kræve lidt udgifter hertil.
Her har vi lavet en lille liste over professionelle SEO værktøjer, både betalte og gratis SEO værktøjer.

Accuranker
Ahrefs
Alexa
Majestic
Mangools
MOZ
Searchmetrics
Seoprofiler
SEMrush
Serpstat
SpyFu

Se Guiden: Bedste SEO Værktøj

gratis seo tool
Med et SEO værktøj, kan du holde øje med rigtig mange ting om dig selv og dine konkurrenter.

Gratis SEO værktøj:
Ubersuggest

Der findes mange flere, men start med fordel med ahrefs, eller semrush værktøjerne til din konkurrentanalyse, så er du godt dækket ind til det meste.

ONPAGE SEO

Hvad er On page SEO?
Onpage SEO er alt det du kan foretage dig af optimering til søgemaskinerne på dine egne sider.
Herunder kan du læse om nogle af de første punkter man typisk starter med at optimere på.

ikke optimeret url 1024x47 1
Sådan ser en URL adresse ud, som ikke er søgemaskine optimeret

URL ADRESSEN

Url’en er det du skriver i adressefeltet i din browser.
Her går vi også ind og optimerer URL adressen, for hver enkelt side.
URL adressen skal være ren, og ikke indeholde tal, og andre sjove tegn, men i stedet optimere adressen til dit søgeord.
Gør dem læselige, så Google allerede ved at læse url adressen kan få en idé om hvad siden indeholder.
Du skal her også fjerne unødvendige under- og kategori sider i din url struktur.
Jo tættere din landingsside er på hoved domænet jo vigtigere læser Goggle den til at være.
SE SCREENSHOT HER

Eller tag et kig på siden oplevelsesgaverforalle.dk hvor vi for eksempel har optimeret URL adresserne.

meta title 1024x300 1
Her ser du sidens title, som er brugt i et søgeresultat

TITLE TAGS

Det første optimeringspunkt, som næsten altid bliver nævnt først er, dine Title Tags.
Hvad er så title tags?
Som du kan se på billedet er Title tag, “overskriften” eller titlen som den også kaldes.
Det er denne som bliver vist hver gang dit søgeresultat vises i Googles SERP.
Denne skal optimeres, og hvis ikke den er udfyldt, udfylder Google den selv for dig, med det den mener er mest relevant.
Se på hvad dine konkurrenter gør, Fx. hvis dit søgeord viser alle resultaterne med noget i retning af “ se top 10 liste over ”, eller “ de bedste XX 2020”, så efterlign ikke, men arbejd videre ud fra samme mønster.
Når du optimerer dine title tags, så vær opmærksom på at længden er begrænset, altså den bliver afkortet hvis den er for kort.
Maks længden på dine title tags er en pixel værdi på 654px på mobil, og 600px på desktop i skrivende stund (8. Juli. 2020) men bliver fra tid til anden ændret eller testet af google. Et hammer godt værktøj til at optimere dine title tags og meta tekster med er Storybases CTR-Tool som du kan prøve gratis her.

meta description 1024x300 1
Her ser du sidens title, som er brugt i et søgeresultat

META DESCRIPTIONS

Så har vi Meta Description ( Meta Beskrivelse )
Hvad betyder så meta description?
Det er teksten som står lige under din Title tekst.
Og her er du også begrænset til en længde på 981 pixels på mobilenheder og 971 pixels på desktop enheder (8. Juli. 2020). Se eksemplet på billedet, her er beskrivelsen kortet af fordi den er for lang.
Der findes et par gratis værktøjer på nettet til at tjekke din title og description længde i pixels på nettet.
Når du optimerer din meta beskrivelse til et givent søgeord, se så nu efter hvad dine konkurrenter skriver i Google SERP, og arbejd videre fra dette, typisk vil resultaterne tilsammen vise et mønster eller tendens, arbejd nu videre ud fra denne.
Din meta description har dog ikke nogen direkte indvirkning på Googles vurdering af din sides relevans, men her kan du påvirke brugerne med den rette “salgs tekst”

header tags 1024x256 1
Header tags, husk ALTID kun 1 H1 tag

HEADER TAGS, H1, H2 , H3 OSV.

Dine tekster skal have en overskrift, men ikke en tilfældig!
Du skal optimere dine overskrifter på siden, til fx dine produkter, tekstafsnit, artikler mm.
Den eneste regel er dog at du KUN bruger H1 tagget én gang.
Herefter bruger du de andre H tags efter relevans.
H1 – Overordnede overskrift, Vigtigst bruges kun én gang.
H2 – Underoverskrifter / Afsnitsoverskrifter.
H3 – Typisk som underoverskrifter til et afsnit under et H2 overskrift.
H4, H5, H6 – Til de knap så vigtige og dominerende overskrifter.
Det er en god idé at du bruger din Søgeordsanalyse, og får knyttet nogle relevante søgeord til dine overskrifter hierakisk fordelt på dine htags, H1 vigtigst, til H6 mindre vigtigt.
En H1 må KUN være brugt én gang. Denne måde at inddele hierakisk efter er med til hjælpe søgemaskinerne når de crawler din side.
Læg derfor med fordel vægt på brugen af dine Header tags, og skriv gerne ned inden du begynder at skrive din tekst hvordan de skal fordeles, og hvordan dine overskrifter skal skrives.

alt tag 1024x73 1
HTML koden, hvor du kan se billedets ALT tag "Søgeords tracking"

BILLED ALT TEKST

Også kaldt Image Alt Text, og er den forklarende del til et billede på din side.
Holder du musen over billedet, vil der dukke en tekst frem, MEN denne tekst der popper frem, er IKKE ALT teksten, men derimod Title teksten.
Alt teksten fortæller både dig, og Google hvad der er på billedet.
Få her gerne et relevant søgeord ind i ALT teksten, denne tekst er også med til at indeksere billedet korrekt i Googles billedsøgning.

Misbrug ikke denne funktion, engang kunne Google ikke se hvad der var på billederne, men den er blevet klogere, og kan læse og forstå rigtig mange billeder, og motiver. Så skriv ikke “kat med sorte striber” hvis billedet indeholder en hund med pletter, det vinder du intet med.
Sammen med ALT teksten, bør man overveje at navngive sine billedfiler, også med søgeoptimering for øje.
kald billedfilerne for: kat-sorte-striber.jpg, kald dem ikke kat_sorte_striber.jpg. Brug bindestreg for at efterligne et mellemrum. Underscore bliver ikke anset som et mellemrum.

intern linkbuilding 1024x214 1
Uddrag af tekst hvor der linkes internt

INTERN LINKBUILDING

Når man snakker linkbuilding, taler man ikke kun om at erhverve links fra andre hjemmesider.
Den bedste og billigste linkbuilding du kan foretage dig, er din egen interne linkbuilding
Du skal linke internt, men kun når det er relevant. Du kan hurtigt overgøre det, og misbruge det, det tjener ingens interessere så.

Du skal bygge og vise dine interne links, så dine brugere har gavn af dem, når det er relevant.
Måske du skriver en artikel på din blog om hunde, og kommer her ind på hvilket foder en hund skal have.
Her kan du så linke direkte i teksten, til den anden artikel du skrev om hundefoder i sidste uge.
Det er MEGA relevant for brugeren, og hjælper også Google med at komme rundt og crawle dit site.
Sådan kan du gøre med alle dine sider, uanset om det er en blog, virksomhedsside, webshop eller andet.
Hjælp brugeren og Google med at forstå at se sammenhængen på din side.

OPTIMEREDE TEKSTER

Dine sider, artikler, produkter, og andre sider skal naturligvis også have gode og relevante tekster.
I gamle dage kunne du bare inkludere dit søgeord 600 gange, og så var du sikker på at opnå en god placering i Google.
Dette er heldigvis ikke aktuelt mere. Google er blevet så dygtig til at læse og forstå teksterne nu, at den fremhæver og favoriserer de sider som er mest relevante, og leverer det bedste og mest fyldestgørende svar.
Så nej det går ikke længere ud på at have en side med +3.000 ord, en kæmpe røvfuld unaturlige backlinks, og en ekstrem høj keyword density.
Du skal bare beskrive dit produkt kort, præcist, godt, og fyldestgørende, selvfølgelig på en måde så din bruger orker og har lyst til at læse den.

duplicate content 1024x332 1
Brug ALDRIG dit indhold flere gange, uden at omskrive det!

DUPLICATE CONTENT OG SIDENS ARKITEKTUR

Lad være, og jeg gentager LAD VÆRE at genbruge dit tekst indhold.
Start forfra hver gang. Google ser hurtigt hvis du bruger dine tekster igen, på flere sider, og dette trækker gevaldigt ned i din samlede positions score.

Den ser også hvis du blot bytter lidt om på ordene.
Genbrug er som sådan godt, når det gælder tøj, og andre genstande, men på nettet er det NO GO!
Få skrevet unikke tekster til alle dine sider, produkter, indlæg osv.
Omskriv også de tekster du får fra dine leverandører, disse tekster er cirka brugt et par hundrede gange på et par hundrede andre hjemmesider, så derfor lad være, for din egen skyld.

Sidens arkitektur har også noget at sige, har du vigtigt indhold, nytter det ikke noget hvis brugeren skal klikke sig igennem 10 sider for at nå dertil fx

firmanavn.dk/om-os/ydelser/omraader/regnskab/revisor/

Dette er alt for lang en URL, hvis du gerne vil sælge dine revisor ydelser, og have en god placering i Google, ville dette være bedre:
firmanavn.dk/ydelser/revisor/
Og skal det gøres endnu bedre kan den se sådan her ud:
firmanavn.dk/revisor/
Jo tættere landingssiden er på domænets rod, jo mere værdi får siden tildelt.
Udtænk derfor en god og uvanskelig navigation, og sidearkitektur igennem, inden du begynder.

offpage seo 1024x360 1
Offpage SEO kan blandt andet være at få omtale og links fra andre medier, bl.a. facebook

OFFPAGE SEO

Navnet siger næsten sig selv, det er Søgeordsoptimering alle andre steder end PÅ din side, men MOD din side.
OFFPAGE SEO er med til at fortælle søgemaskinerne, at dit indhold skaber interesse, eller er relevant og aktuelt fordi andre gider linke til det.
Hvis nogle linker til mit indhold, må det jo være fordi det er værd at linke til, og siden som linker mener at det har værdi for deres brugere.
Når vi får et link fra en anden side, er det lidt ligesom en stemme, eller en anbefaling.
Når du så får et link fra en anden side, sender de noget af deres autoritet videre til din side, og måske du også får noget trafik fra dette link.
Offpage SEO handler altså mere eller mindre om linkbuilding.

linkbuilding
Linkbuilding er en vigtig del af din SEO Strategi

LINKBUILDING

Opdatering Læs også artiklen: når seo og linkbuilding virker

Når vi snakker linkbuilding findes der disse termer:
Intern linkbuilding
Ekstern Linkbuilding
Udgående Linkbuilding

Vi skal gerne have flere indgående links. Vi skal simpelthen aktivt arbejde på at få flere indgående links, altså tilkendegivelser rettet mod din side.
Dette kan gøres på flere måder, du kan få presseomtale, få dine leverandører til at linke til dig, skabe indhold som er værd at linke til, anmode relevante kilder om at linke til dine artikler eller produkter.
Der er rigtig mange måder at gribe det an på.

Men start altid med at skabe noget indhold som i første omgang er værd at linke til.
De links som kommer helt af sig selv, fra medier, og andre vigtige og autoritære sider, er hammer gode at få links fra, både pga. deres værdi som de sender videre til dig, men også fordi de typisk sender trafik mod dig også.

Prøv at vær synlige på diverse forums, find relevante indlæg, hvor du med fordel kan svare at det kan de læse mere om på din side, vær aktiv på facebook, twitter, linkedin, instagram eller nogle af de andre sociale medier, hvis det er der din målgruppe befinder sig.
Det handler altså om at være Multichannel Present ( synlig på flere kanaler )

Lad være at købe dig til billige links fra kina, eller andre steder.
Dine links skal være relevante for dig, Google kan godt se at ti tusinde links fra en kinesisk side, ikke ligger særlig tæt på netop dit arbejdsområde.
Derfor skal du have gode, troværdige og relevante links.

lokal seo
Eksempel på lokal søgning

LOKAL SEO

At lave lokal SEO er et mere og hyppigere omtalt emne.
Lokale søgeresultater er søgninger som disse:
Du søger en restaurant i din by.
Du vil finde ud af hvornår købmanden lukker
Du vil se om der er spisesteder i byen du rejser til
Telefonnummeret til din lokale tømrer
OSV.

Local Search Results ( lokale søgeresultater ) er nemlig uhyre vigtige for dig at optimere for og dukke op på.
En vigtig ting hvis du gerne vil være synlig på lokale søgninger, er det vigtigt at du overholder NAP, Name, Address og Phone Number.
Disse oplysninger skal fremgå tydeligt på din side, f.eks på din kontaktside, og i footeren eller hvis du omtaler dit eget firma, eller hvordan de finder vej.
Det er vigtigt at navnet, adressen og telefonnummeret, bliver skrevet på præcis samme måde hver gang den fremgår
For eksempel i telefonbøger og andre listingssider, er det også vigtigt at denne formatering overholdes.
Nu skal du have styr på din Google My Business side, det er en gratis tjeneste fra Google, og her skal du også udfylde alle dine informationer på samme måde, og knytte GMB til din hjemmeside, og adresse.
Læs mere om og opret din egen Google My Business her

effektmaaling
Eksempel på effektmåling

EFFEKTMÅLING

Uden måling af din indsats, arbejder du bare i blinde.
Du aner ikke om det du gør, virker godt eller skidt.
Start altid med at sørge for at du har tilknyttet et værktøj der måler din trafik, og hvad dine brugere ser på.
Det kan f.eks være Google Analytics har du ikke sådan et installeret, skal du igang nu!
Men overgiv dig ikke bare til Google, har du, eller har du kendskab til et andet analyseværktøj, så brug gerne dette. Det vigtigste er bare at du måler!

Hold øje med dine søgeord, sider og deres placering i Googles SERP.
På den måde kan du holde øje med om dine sider gør fremskridt, eller om de er ved at falde bagud af indekset.
Får en side mange besøgende, men også en høj afvisningsprocent, er der måske nogle ting som skal ændres og optimeres på, i forhold til at få brugerne til at udføre en ønsket handling, her snakker vi om optimeringskonvertering.
Vi har her listet et par værktøjer som du kan bruge til din effektmåling:

Accuranker
Ahrefs
Mangools
SEMrush
Seranking
Serpstat
Dette er blot et par værktøjer som vi benytter os af, mange af dem tilbyder en gratis prøveperiode inden køb.

vedvarende seo indsats
Vedvarende SEO er nødvendigt

VEDVARENDE SEO

Mange tror at SEO er noget man giver et beløb for, og bum så ligger du øverst i Google for altid.
Sådan ligger landet desværre ikke.
Forestil dig følgende; Vælger Danmark at gå i krig med Sverige, kræver det et budget at holde krigen kørende, løber vi tør for penge stopper soldaterne med at kæmpe, og Svenskerne har en kæmpe fordel, og kan nu indtage hvad de har tabt, og mere til, for Danskerne gør ikke modstand mere.

Det samme gælder for SEO, du kan sagtens gå i krig med at kæmpe om placeringen i toppen i Googles søgeresultater, men når du toppen, må du blive ved at kæmpe, for i modsætning til krig, stopper modstanderne ikke nødvendigvis bare fordi du har vundet første runde, de kæmper videre, og køber nu flere soldater rundt omkring på nettet( links ), og arbejder intenst på at forbedre deres indhold endnu mere, og skabe nyt og relevant indhold. 

Hvis du bare trækker tropperne tilbage og læner dig behageligt tilbage i din hængekøje, kommet fjenden og tipper den rundt mens du mindst venter det, og overtager tronen.
SEO er og bør være vedvarende, ikke forstået som at du SKAL købe et bureau som os til at lave SEO for dig i al evighed. Det kan være du lige skal have hjælp til at erobre tronen, og herefter selv vil stå for den vedvarende SEO indsats, som jo altid er hårdest og sværest i starten.

GOOGLE SOVER ALDRIG!

Google forbedrer konstant sine algoritmer.
Fordi Google vil gerne levere det perfekte søgeresultat, altså et resultat som besvarer mest præcist og relevant en Google søgning, for brugeren.
Som nævnt i forrige afsnit, er vedvarende SEO vejen frem, og det giver også mening hele tiden at forbedre og aktualisere sit indhold så brugeren får mest muligt ud af det.
Sådan noget kan Google godt lide!
Så har du gang i noget lidt snavset linkbuilding, doorway sites, eller anden lidt grey eller blackhat SEO, så begynd lige stå stille at tage den hvide hat på, for Google bliver ikke dummere, men tværtimod smartere og klogere.

markedsføring marketing
Seo og online markedsføring

KOMBINER SEO MED ONLINE MARKEDSFØRING

Du kan med fordel kombinere din SEO indsats med Online Markedsføring.
At udelukkende kun at fokusere på SEO, kan i aller værste fald være et sats, derfor snakker vi også i næste afsnit om multichannel marketing.

Som tidligere nævnt sover Google aldrig, og de ændrer konstant sine algoritmer, og skulle det pludselig resultere i at du ryger fra side 1 til side 20? Ja så kan det være du mister en stor del af din omsætning, hvis du er afhængige af kunder, kun fra Google.

Spil derfor på flere heste, og markedsfør dig på Facebook eller LinkedIn, hvis det giver mening for din forretning, sørg for at bygge en liste med folk du sender markedsførings mails til, invester annoncekroner i Google Ads ( tidligere Google Adwords ) , dette er også med til at øge trafikken til din hjemmeside, og har en direkte indvirkning på din placeringsudregning, ikke pga Google Ads i sig selv, men fordi Google Ads, er med til at sende mere trafik til din side, og trafik er en rankingfaktor.

Læs også vores artikel: 34 råd til online markedsføring

omni channel
Også kaldet at være "omni channel presented"

MULTICHANNEL MARKETING / FLERKANALS TILSTEDEVÆRELSE

Stort set alle virksomheder har som minimum en facebook side, men langt fra alle er aktive på facebook.
Vær aktiv på flere kanaler end blot din hjemmeside. Fordel din markedsføring og aktivitet på de kanaler du finder det relevant, for netop din forretning.
Lav løbende opslag, og engager dig med dine følgere.

Kør annoncer på disse platforme, og indsaml leads, som du kan hive fat i og forsøge om ikke du kan sælge eller markedsføre e-mails mod dem.
Som udgangspunkt er det smartest ikke kun at spille på en hest, men flere.
Det kan ske at Google lige pludselig bestemmer sig for at ryste posen, og du mister alt hvad der hedder organisk trafik i værste fald, hvilket for mange firmaer kan have fatale konsekvenser.

SIMPEL SEO TJEKLISTE

Se den helt simple SEO TJEKLISTE HER

Apolloweb kan også hjælpe dig med at vedligeholde din WordPress side.
Det er vigtigt den spiller 100% inden du går igang med SEO

Eller måske du er interesseret i en helt ny WordPress Hjemmeside

Dennis Hansen
Dennis Hansen
Jeg er webdesigner og SEO nørd så det basker en ting. Siden barns ben og så længe jeg kan huske har jeg altid elsket at sidde ved en computer. Jeg vil sågar gå så langt til at sige at min hobby er faktisk al hvad der har med online aktivitet at gøre. Jeg er fascineret af elektronik og web. Oprindeligt er jeg i tidernes morgen udlært bager, men valgte at lægge det på hylden og kastede mig ud i webdesign og søgemaskineoptimering istedet. Det har nu bragt mig til hvor jeg er idag. Med godt + 10 års erfarring, over 500 hjemmesider på bagen og sidste nye på porteføljen må være Underviser og Coach for personer og virksomheder som ønsker at øge deres online synlighed og tilstedeværelse på det store World Wide Web. Læs mere om mig her
hvad er seo

Mere viden

wordpress kursus

Hvorfor er WordPress så populært?

Læs mere »
opret google my business

Google My Business – sådan opretter du en profil

Læs mere »

Core Web Vitals

Læs mere »

Indholdsoversigt

seo effekt

Skal vi opnå resultater sammen?

Smid en mail til mig. Så hiver jeg fat i dig!

Du ved ikke nok!

Men vi er altid opdateret på hvad der sker i marken. Og det deler vi ud af gratis!

Om ApolloWeb

Jeg hedder Dennis B. Hansen og jeg ejer og driver ApolloWeb. Én af de vigtigste ting for mig, er at give dig den personlige betjening, og et fænomenalt produkt, både du og jeg kan være stolt af.

Læs mere om mig

Kontakt

  • ApolloWeb ApS
  • 22 97 97 40
  • info@apolloweb.dk
  • CVR 42397679
Facebook Linkedin Youtube
wetransfer

Besøg Apollo

Struer
Fælledvej 17
7600 Struer

Apollo's Kompetencer

  • Hjemmesider
  • SEO
  • Lokal SEO
  • WordPress Support
  • Referencer
  • Viden & guider
wordpress kursus
greenmindset

Andre sider

  • Privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Sitemap